onsdag den 20. november 2013

Juletræet med sin pynt og næsenisser

Min bedstemor ønsker sig aldrig noget, hverken til fødselsdag eller til jul, og det bliver sværere for hvert år. Hun har fødselsdag midt i november, så ofte har det været hjemmelavet julepynt, så hun kan have glæde af det hele december, frem for som julegave, hvor det nærmest bliver pakket væk med det samme. Efter en del søgen, faldt jeg så i år for dette juletræ, se link. Men da teksten er på russisk (tror jeg nok) kunne jeg ikke lige helt komme frem til om der var en opskrift, så den måtte hækles i frihånd.
Foden og stammen er lavet af en blyant der er sat ned i et stort fyrfadslys, og så har jeg bare hæklet uden om, grene og sne er nærmest lavet som flakoner der bare liver lidt større for hver række. Planen var at jeg også ville have hæklet pynten, men efter stjernen, som drillede lidt, kom jeg i tidsnød, så den øvrige pynt blev hjerteformede perler i rød, hvid og sølv.


Inspiration/opskrift: Juletræ