tirsdag den 16. juli 2013

Krokodille-skæls sjal, step 2

Jeg er stadig helt vild med den effekt krokodille-skæls hækling giver, men føler nærmest at det er blevet til et evighedsprojekt, for hvor tager det godt nok lang tid at hækle, når man den ene vej skal hækle de stangmasker, som man skal bruge til at hækle skællene om den anden vej.. Men nu begynder jeg da at kunne se en ende på det, med syv nøgler hæklet, og kun tre nøgler tilbage :)


Inspiration/opskrift: Krokodille-skæls hækling

mandag den 15. juli 2013

Rangle og raslebold i spiralhækling

Spiralhækling giver en flot effekt, men man skal lige have lidt fokus på arbejdet, når man skal holde styr på fire tråde af gangen, og en omgangskrog er en god ting. Jeg har lært spiralhækling ud fra to forskellige opskrifter, en med to tråde, som jeg synes forklare det bedst, og en med fire tråde, som var en god hjælp den første gang. Opskrifterne er til fladhækling, men jeg har bare taget ud og ind, så det blev kugleformet. I bolden har jeg en rasleboks, men den er for stor til ranglen, så der har jeg bare en alm. bjælde.



Inspiration/opskrift: http: 2-farvet spiralhækling, 4-farvet spiralhækling

Frode Flodhest og Ulla Ugle, De blomstrende venner

Jeg synes bamser i African Flower er helt fantastiske, og her har jeg kastet mig først flodhestes og så uglen. Flodhesten krævede at man holdt tungen lige i munden, i sær under samlingen, jeg valgte dog at hækle lapperne og så hækle dem sammen til sidst, og ikke via sidste omgang på lapperne som i opskriften, hvilket fungerede bedst for mig. Efter flodhesten, var uglen ret nem, denne gang valgte jeg dog at lave blomsten rigtig, (ved flodhesten var jeg ikke så opmærksom på opskriften, og omgang 3 blev forskudt en tak, så blomsten blev lidt forkert.) Til uglen valgte jeg at hækle lapperne sammen fra indersiden, hvilket giver en glat overgang mellem lapperne, hvilket jeg synes giver det bedste resultat, dog driller det lidt når det sidste hul skal lukkes.


Inspiration/opskrift: Flodhest, Ugle