lørdag den 5. juli 2014

Nusseklud

Så blev det afsløret at bebsen i min mave bliver en pige. Jeg troede godt nok selv at det ville blive en dreng, men det tog ikke mange minutter før alle de blå farver i mine tanker blev ændret til lyserød. :)
Og sådan en lille prinsesse skal da have en unik nusseklud, så jeg kunne ikke bare bruge en eksisterende opskrift. Jeg har købt lidt forskelligt deko til hendes værelse, bl.a. med ugler, og da jeg lige har lavet ugler til mine reservebedsteforældre, tænkte jeg at hovedet skulle være en ugle. Jeg ændrede lidt på opskriften, så uglen blev noget mindre og tilføjede et par vinger i stedet for en blomst. Jeg er glad for spiralhækling, så det skulle selve kluden da laves i, for første gang en spiral med 6 tråde.
Jeg har tænkt meget over farverne, så for at det ikke blev alt for fimset med kun lyserød og pink, har jeg tilføjet lidt lilla og petroleum.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar